Data Engineer, Group Finance – til international koncern i vækst!

Værløse

Velkommen til NTI – Her bliver du en del af en af verdens førende distributører af Autodesk-software og en virksomhed med stærke kompetencer inden for udvikling af egen software, udbud af specialiserede kurser samt rådgivning. NTI vokser gennem både organisk udvikling og en aktiv opkøbsstrategi. Vi er nu repræsenteret i 13 europæiske lande samt Brasilien og tæller mere end 1.000 medarbejdere globalt.

Hvem er vi

NTI er en succesfuld IT-virksomhed med fokus på et godt arbejdsmiljø og stærkt kollegialt sammenhold. Vi kombinerer fordelene ved en dynamisk og vækstorienteret virksomhed med den stabilitet, der følger af vores solide økonomiske fundament, som går helt tilbage til vores etablering i 1945. NTI Group har siden 2022 været ejet af den nordiske kapitalfond Axcel. Som totalleverandør af løsninger til industri- og byggebranchen bygger vi på mange års erfaring og en klar ambition om at være førende på markedet. Vores kvalificerede medarbejdere er vores største styrke, og vi værdsætter derfor både faglige og menneskelige værdier højt.

Jobbet:

I rollen som Data Engineer bliver du en del af vores Group Finance-team, der består af 15 medarbejdere, og du kommer til at referere til vores Head of FP&A. Din vigtigste opgave bliver at drive udviklingen og opbygningen af en ny data lake i Microsoft Fabric, som skal erstatte vores nuværende data warehouse og udgøre fundamentet for én samlet kilde til finansielle og forretningskritiske data på tværs af koncernen. Du får ansvaret for at designe robuste datapipelines, sikre høj datakvalitet og governance samt understøtte automatiseret rapportering og beslutningsstøtte. Denne stilling er derfor en central del af Group Finance og indebærer et stort ansvar. Du vil have en bred kontaktflade og samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger og lande for at understøtte vores strategiske vækst.

Vi forestiller os at du:

  • Kommer fra en lignende stilling som data engineer, evt. fra et konsulenthus med fokus på data- og analyseplatforme
  • Har mere end 2-3 års erfaring med at bygge og drive dataplatforme, gerne data lakes eller lakehouses
  • Har erfaring med Microsoft Fabric og/eller Azure-dataøkosystemet (OneLake, Lakehouse, Data Factory, Synapse) – eller stærk erfaring med en tilsvarende platform og lyst til at arbejde dig ind i Fabric
  • Har stærke SQL-kompetencer og erfaring med Python, Delta Lake, parquet e.lign. er en fordel
  • Har erfaring med ETL/ELT, datamodellering og gerne migrering fra et klassisk data warehouse til en lakehouse-arkitektur (fx medaljon-arkitektur med bronze/silver/gold)
  • Har en analytisk tilgang og formår at skabe overskuelige og skalerbare løsninger ud af komplekse data
  • Bliver bindeleddet imellem Finans og IT og bygger broen imellem vores kildesystemer og den finansielle rapportering
  • Har kendskab til Power BI (semantiske modeller og DirectLake), datakvalitet og governance – det er en fordel
  • Har gode samarbejdsevner og evnen til at kommunikere komplekse dataforhold klart og forståeligt til både tekniske og forretningsmæssige interessenter
  • Har evnen til at organisere din egen hverdag, er detaljeorienteret og kan arbejde struktureret med flere opgaver på samme tid
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund inden for IT, data eller økonomi, fx cand.merc., datalogi/data science eller tilsvarende
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Drive udviklingen og opbygningen af vores nye data lake i Microsoft Fabric og lede migreringen væk fra vores nuværende data warehouse
  • Designe dataarkitekturen (fx produkthierarkier og fælles definitioner på tværs af omsætningsområder), så data kan danne grundlag for kritiske forretningsbeslutninger
  • Bygge og vedligeholde robuste datapipelines (ELT), der samler og transformerer data fra mange forskellige kilder, fx ERP (Business Central), CRM (Salesforce) og eksterne API'er
  • Sikre høj datakvalitet, sporbarhed og governance og være med til at etablere én samlet kilde til finansiel sandhed (single source of truth)
  • Understøtte automatisering af rapporteringsprocesser samt udvikling af dashboards og semantiske modeller i Power BI
  • Være en vigtig del af en succesfuld integration af fremtidige virksomhedsopkøb i dataplatformen
  • Samarbejde med forretningsenheder for at identificere og implementere forbedringer i dataintegration og rapportering
  • Implementere best practices inden for datahåndtering, sikkerhed, performance og datakvalitet

Det tilbyder vi:

  • En plads i en voksende global organisation, hvor du har stor indflydelse på vores data- og BI-landskab fra dag ét
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor du samarbejder tæt med kompetente og engagerede kollegaer
  • En hverdag med varierede og udfordrende opgaver og en stor grad af frihed til at planlægge din egen arbejdsdag
  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • Efter vores mening Danmarks bedste frokostordning

Interesseret?

Besøg vores hjemmeside på www.nti-group.com eller kontakt Head of FP&A, Thomas Poulsen, på thpo@nti-group.com for mere information.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2026

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og vi afholder samtaler løbende. Send din ansøgning hurtigst muligt!

Apply
Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline:
Contact person:
Thomas Poulsen Head of Financial Planning & Analysis +4587415425 THPO@nti-group.com
Job area: Finance
Location: NTI Group / Lejrvej 15, 3500, Værløse, Denmark
Position type: Full time
KONTAKT NTI A/S

+45 70 10 14 00
CVR: 12252528