NTI A/S – Værløse eller Vejle
Kan du identificere kundens forretningsmæssige udfordringer og omsætte dem til konkrete PLM-løsninger? Og vil du sætte retningen fra den første kundedialog til en løsning, der fungerer i praksis?
Vi søger en PLM Solution Architect, der kombinerer teknisk indsigt med forretningsforståelse. Du skal hjælpe industrivirksomheder med at skabe sammenhæng mellem produktdata, processer og systemer – og vise, hvordan PLM kan understøtte deres digitale udvikling.
Du får en central rolle i presales, hvor du sammen med en Account Manager afdækker kundens behov og præsenterer forslag til løsninger. Under implementeringen understøtter du projektlederen og de tekniske konsulenter med faglig retning og sikrer, at løsningen hænger sammen med kundens mål.
Fra kundens udfordringer til en konkret plan
Du er nysgerrig på kundens forretning og kan gennemskue, hvor bedre processer, datakvalitet og systemunderstøttelse kan skabe værdi. Du trives i dialogen med både ledelse, procesejere, IT og tekniske specialister og kan gøre komplekse sammenhænge forståelige.
Med udgangspunkt i kundens situation beskriver du en mulig løsning og en realistisk vej til implementering. Du tænker langsigtet og kan samtidig afgrænse et første skridt, der giver et tydeligt udbytte.
Dine opgaver i presales vil blandt andet være at:
Faglig retning gennem implementeringen
Når projektet går i gang, fastholder du sammenhængen mellem den aftalte løsning og de konkrete leverancer. Du understøtter projektlederen og hjælper de tekniske konsulenter med at træffe velbegrundede løsningsvalg.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Sammen med en Account Manager og projektleder sikrer du fælles retning og forventningsafstemning, så løsningen kommer i mål og understøtter de aftalte forretningsbehov.
Din faglige baggrund
Du har erfaring med PLM i industrien og forstår, hvordan produktdata, teknologi og forretningsprocesser tilsammen kan skabe værdi på tværs af en virksomhed.
Vi lægger især vægt på, at du:
Du har desuden forståelse for produktstrukturer, styklister, dokumentstyring, ændringsstyring og frigivelsesprocesser. Du kan omsætte denne forståelse til løsninger med klare datamodeller og sammenhængende arbejdsgange.
Din baggrund kan være som løsningsarkitekt, erfaren PLM-konsulent eller teknisk rådgiver. Det afgørende er, at du kombinerer teknisk dybde med overblik og forretningsforståelse.
Din personlige profil
Du tænker i helheder og har blik for både kundens langsigtede ambitioner og de detaljer, der afgør, om løsningen fungerer i hverdagen.
Du er god til at lytte, stille afklarende spørgsmål og udfordre ønsker konstruktivt. Du arbejder struktureret, tager ansvar og skaber tillid gennem tydelig rådgivning og realistiske forventninger.
Samtidig er du imødekommende, hjælpsom og trives i et miljø, hvor samarbejde, sparring og videndeling er en naturlig del af arbejdet.
Muligheder hos NTI
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi hjælper små og store industrivirksomheder med at forbedre deres processer og udnytte deres teknologi bedre.
Vi tilbyder dig:
Vi tilpasser gerne opgavernes sammensætning til den rette kandidats kompetencer og interesser.
Om NTI
NTI leverer teknologiløsninger og rådgivning til industrien og byggeriet. Vi hjælper vores kunder med at skabe bedre sammenhæng mellem teknologi, data og processer.
Hos os møder du en uformel omgangstone, høje faglige ambitioner og kolleger, der brænder for deres fag og gerne deler deres viden.
Læs mere på www.nti-group.com.
Ansøgning
Arbejdssted: Primært Vejle eller Århus, sekundært Værløse.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
+45 70 10 14 00
CVR: 12252528